Fuglene i mit nærområde, har måttet lægge reder til en del. Når jeg finder en forladt fuglerede, flyver mine tanker ud for at finde billedmæssige muligheder. Igennem årene har jeg fundet forskellige historier. Der ligger meget symbolik i en fuglerede. Ja, fuglene ved det nok ikke.
De bygger bare, og tolkningen af mine værker er fuglefrit til fortolkning.
En dag fandt (skrev) jeg et digt om fuglereder/fugleunger:
Fuglereder er uden låg
kun midlertidige fængsler
som tremmesenge er for børn
Skrålende næb
Ormehungrende
En dag foldes vingerne ud
Kluntede forsøg
Ups and downs
Måske en grådig kat på lur?
Frihed til at
falde ud
falde bort
flyve ud
flyve bort