Tornerosetiden er tiden, der gik tabt. Tiden, hvor det føltes som om tid slet ikke længere gav mening. Planterne, der voksede uanset og uanfægtet og menneskelivet, der var sat på standby.
Mine værker “Fra Tornerosetiden” er visualiseringer over dette tema.
En verden uden menneskeliv. En forestilling hentet fra et eventyr eller en skrækvision om en verden, hvor planterne har taget over… ?