Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

“Gladkunst” i Silkeborg

Mit eventyrlige galleri “Gladkunst” er åbnet i Vestergade 81 C, 8600 Silkeborg.

Faste åbningstider tlrs-ons kl. 13-17 og fre- lør kl 13-17, samt efter aftale.

Her er temaudstilinger i galleriets mange rum –
“Havets hemmeligheder”, ” At vågne på ny”, “Den maleriske skov” og “Himmelrummet” ovenpå,. Atelier i det kreative køkken..

Et eventyr er rejst fra Aarhus til Silkeborg. Ukendte eventyr finder form.
Med min kærlighed for træer, er Silkeborgegnen et sted for ny inspiration.

Huset, der oprindeligt var et af Silkeborgs første hospitaler, er blevet hus for ny sundhed. Et sted for glæde, fantasi, humor, natur og nærvær. Når man deler glæde, bliver der mere af den.

Velkommen i mit kunstneriske univers.

Se mere på https://gladkunst.dk/

En kunstnerisk rejse – gennem mørke, håb og lys

Her på min hjemmeside deler jeg malerier og skulpturer fra et langt liv som kunstner.
Mit ønske har altid været at lave udtryk med nerve, inderlighed og noget på hjerte.

Mit personlige liv er i høj grad kommet til at handle om at transformere mørke til lys, uro til ro, længsel til tro, angst til væren, sygdom til fred, smerte til håb, tyngde til lethed.
Måske i virkeligheden det også til dels er temaer i min kunst.

Af samfundet blev jeg i sin tid dømt ude som psykisk sårbar med en diagnose, som i sig selv var tung at bære.
Men i kunstens verden har der altid været frihed og plads til at være for en som mig.

Farver er følelser på tube. En mulighed for at være med det, der nu er og være på rejse gennem kunstneriske processer. En måde at overleve på som menneske undervejs til et liv, der føles meningsfuldt.

Undervejs gik jeg fra at male til at udtrykke mig mere legende, fortællende og tredimensionelt. 
Undervejs holdt jeg op med at definere mig ud fra såkaldt sygdom.
For jeg er slet ikke mine tanker og samfundets vurderinger – jeg er hende, der former og ser.
Skaber humoristiske fortællinger om livets komplementære balance.
En person, som måske har taget styringen? Eller er smeltet sammen og blevet et med livet?

Havfrue, havfruesvaler og piratengel møder verden med begejstring

Havfruer, havfruesvaler og piratengle bliver aldrig vintertrætte. Det er imod deres natur. Havfruesvaler har svalehaler og vinger og kan flyve højt. Samtidig har de evnen til at dykke dybt under vand og se verden intenst gennem havfrueøjne.
Mine hænder følte en dag for at forme havfruesvaler.
Jeg huskede svalerne fra min opvækst på landet. 
De fløj så lette, elegante og frie. Jeg så dem med længselsfulde øjne. De gav mig glæde og håb.


Mine figurer rækker ud imod verden med begejstring og tro på, at de selvfølgelig hører hjemme i denne verden. Mit håb er, at deres tillid bliver mødt  og er med til at bidrage til, at verden sanses lidt mere som et farverigt og eventyrligt sted. Fantasiens billedsprog kan omskabe grå hverdag. Ikke til noget, der slet ikke findes, men til en oplevelse af  og et udtryk for livets magi og forunderlighed. 
“Som en havfrue – forunderlig, frodig og fri”

Hun tror på livet. Hun tror på dig. 
Måske var hun piratengel som barn?

Når skulpturer får børn

I mit arbejde med at lave figurer af stof måtte det ske en dag, at de fik børn.
Først kom mor med barn.


Dernæst “Et barn er født”
IMG_6076-001
Ja, det blev til en hel skovbørnehave.

En enkelt babyengel iblandt
IMG_6137-001

Og Rødhættes lillesøster
IMG_6014beskaaeret

Måske er der flere i vente?

Relationer

Jeg har lavet en del skulpturer over temaet relationer og det at finde genkendelse i et møde.  
I dette indlæg vil jeg i høj grad lade skulpturerne selv fortælle hvad de har på hjerte.
De er lavet over en årrække. I første omgang primært med forvandlede tøjdyr som aktører. Senere hen  blev skulpturene voksne og tog mere menneskelignende former. 


DSC_0073-002
“Ud af skallen”

IMG_3649_KP
“Blomsten og bierne”
IMG_5597JPG

IMG_5651JPG

Bål – det bålsvedne, energi og nyt liv

Jeg er fascineret af bålets energi – på een gang en varme og energikilde og en farlig kraft.               I nedbrændte bål finder jeg bålsvedne træstykker, som fortæller mig historier om at føle sig “brændt” af livet og muligheden for nye begyndelser. 
I  2011 stod jeg og kiggede på resterne fra Skt. Hans bålet og ideen til at gå nye kunstneriske veje opstod. Jeg rørte aske op i plastikbinder og siden kom også knuste grillkul til at indgå.  Materialerne sagde mig meget som billede på livets tyngde og udfordringer – at vandre gennem jord og aske skrev jeg om i mit første blogindlæg. Skulpturerne har siden udviklet sig. Men det brændte fænger fortsat. 
Eternal Life“Eternal Life” (2012)

I en kasseret grill  har jeg formet et bål  af stofrester, som brænder som  en evighedsild. Flammende og farverig.
“Eternal Flame” (2016)
IMG_5367
 “Af bål er du kommet”  (2016)
IMGbeskaaret

 “solopgang” (2016) er også et slags ildværk. IMG_5582JPG-002

Fuglene har måttet lægge reder til en del

Fuglene i mit nærområde, har måttet lægge reder til en del. Når jeg finder en forladt fuglerede, flyver mine tanker ud for at finde billedmæssige muligheder. Igennem årene har jeg fundet forskellige historier. Der ligger meget symbolik i en fuglerede. Ja, fuglene ved det nok ikke.
De bygger bare, og tolkningen  af mine værker er fuglefrit til fortolkning.

img_7038-001


s80_IMG_4964-001

En dag fandt (skrev) jeg et digt om fuglereder/fugleunger:

Fuglereder er uden låg
kun midlertidige fængsler
som tremmesenge er for børn

Skrålende næb
Ormehungrende

En dag foldes vingerne ud
Kluntede forsøg
Ups and downs
Måske en grådig kat på lur?

Frihed til at
falde ud
falde bort
flyve ud
flyve bort

 

 

Tanker om tøjdyr og uskyldige skyer

Tøjdyr har det der uskyldige, troskyldige udtryk i øjnene og de ofte lidt buttede kroppe.
Skabt til at give børn tryghed og godt selskab.
En slags billeder på en paradis-tilstand, hvor alt er godt.

Når jeg selv tænker tilbage på barndommens land, er det ikke et uskyldigt lykkeland med søde empatiske børn jeg husker.  Alligevel tænker jeg, at børn ikke er bevidst onde. De er i en læreproces, og spejler også den virkelighed de ser. Hvor voksne ikke altid er de bedste forbilleder eller fraværende. I udgangspunktet ser man ofte en nysgerrighed og åbenhed hos børn.

Had, mistænksomhed, egoisme, materialisme mv.  fylder meget i vores voksne verden. Hvis man er naiv, bliver man snydt, er en sørgelig erkendelse at komme til. Men mister man enhver tro på det gode i mennesket – er alt så ikke tabt? Er det ikke sommetider en god ide også at se gennem tøjdyrenes øjne?

Vi er de uskyldige skyer
uden skumle hensigter
uden nytteværdi
uden andre behov
end at være med dig
som erindringsspor fra før livet blev sig selv bevidst

Vi kommer som drømmene
som blev hjemløse på jorden
Vi ville ingen ondt
kun drive af sted, udforske og være i verden
før hadet tager over
Kalder på mildhed, omsorg og glæde
IMG_5273
IMG_5251

 

Søsatte skulpturer

I sommerens varme arbejdede jeg hjemme i haven med at lave flydeegnede skulpturer. En dag søsatte min bror og jeg værkerne nede i den lokale skovsø. Et samspil mellem søens naturlige udtryk og skulpturernes anderledes udtryk. Nye dimensioner af værket opstod. Det endelige værk består af en collage af fotografier fra søsætningen og den fysiske skulptur i forgrunden.

“Kronhjorten ved skovsøen.”

10_mini-hjorten-2-jpg

20_IMG_4950

“Når plus bliver til minus”

30_mini-naarplusblivertilminus-jpg

40_ IMG_4961

Fotos: Michael Glad

Flere iscenesatte værker kan ses i galleriet: her

 

Det tunge og det lette

I mit arbejde med skulpturerne ønsker jeg både at forholde mig til tunge og lette aspekter af livet. Jeg søger væk fra  traditionel pænhed og opsøger det skæve, alternativt mærkelige. Ofte ser jeg udtryksmuligheder i det kasserede og ødelagte. En ituslået palle, bolden, som børnene kastede på bålet, den gamle rygsæk og ting fra genbrugspladsen.
Globussen, som var endt i containeren, da den var falmet og foden itu, genopstod i værket “From Earth”.
fromearth1
Med i værket kom nogle bedafgrænsningspæle ude fra min have, som jeg havde måttet hive op, da de var ved at rådne for meget. Solsortens efterladte rede blev også del af værket. Et af mine tungere værker, men måske dog med håb?

Værket “Back from Nature” er også primært lavet af kasserede materialer.
IMG_4274-001I genbrugsbutikkerne støder jeg på alverdens tøjdyr af alle arter, der ser på mig med appellerende øjne. De aner dog ikke hvilken skæbne de kan møde i min billedverden. Som regel går det dem nu godt, dog forandret til næsten uigenkendelighed. “Sig det med farver” kunne man sige om mine værker med tøjdyr. Historierne er inspireret af drømmenes og eventyrenes verden. Her et par eksempler.
IMG_4369-002IMG_4401-002