Tornerosetiden  er tiden, der gik tabt.  Tiden, hvor det føltes som om tid slet ikke længere gav mening. Planterne, der voksede uanset og uanfægtet  og menneskelivet, der var sat på standby.

Mine værker “Fra Tornerosetiden” er visualiseringer over dette tema.
En verden uden menneskeliv. En forestilling hentet fra et eventyr eller en skrækvision om en verden, hvor planterne har taget over… ?

Grønt, grønt og atter grønt. Som forårets nyudsprungne blade, som troen på ny begyndelse, på livets friskhed………  Som håbet, der igen og igen sætter friske blade…….. og genopstår…..
En søgen efter oprindelse,  efter det barnlige som kilde til   livsenergi , fantasi og udfoldelse.  En søgen efter nye grønne eventyr. En leg med materialer og muligheder. Glæde blandet med erkendelse. At rumme livet, så det kan gro igen. Som i eventyret gennemgå en forvandling for atter at stråle.

Grøn er min favoritfarvc – særligt denne heftigt vilde lysegrønne. Mange af mine værker må simpelthen laves i denne farve. Selv nogle af mine “skyer” må blive grønne,  når de spejler den grønne virkelighed. 

Stjerner er fascinerende – både set på himlen og set som billede.
Stjerner, som viser vej til til det, som føles sandt og ægte, til det som taler til hjertet og giver mening.
Dette værk er inspireret af et af mine digte. Digtet indgår i selve værket på stjerneæsken, som står på jorden.

“Stjernekiggeren”

Du sendte mig en stjerne, så jeg kunne finde vej i mørket
eller måske var du selv selve stjernen?
Som viste en mulighed
for at være levende
et nyt åndedræt
en forvandlende vej
som for hvert skridt jeg går  den
fører  mig ind i en genfødt virkelighed
hvor jeg er sårbar og synlig
og mulig at nå

Jeg holder af stjernen,
og problemet er ikke stjernen
for stjernen, der lyser
oplyser kun det,
som før lå hen i mørke
Angsten er for at leve
og virkelig gå den vej, som stjernen viser
hvor intet andet giver mening

Jeg er meget optaget af brugen af farver, når jeg laver mine skulpturer. Farverne har deres personlige betydning. I lang tid lavede jeg mange værker med lysegrønne væsner, hvor farven stod for noget hjerteligt og frisk. Men i arbejdet med den grønne opstod et behov for farvens  komplementære modsætning – den røde. Rød og  grøn er komplementærfarver, det  vil sige farver, som ligger overfor hinanden i farvecirklen. Komplementærfarver er de farver, der fremhæver hinanden mest, og derfor er effektfulde at bruge sammen. Men i mine værker har  den røde og den grønne farve også et andet “behov” for at mødes. Jeg ser dem som 2 farver for energier/kærlighed. Den grønne er den kærlighed, der kommer rent fra hjertet. Mens den røde er den mere lidenskabelige kærlighed. Den røde er også en farve, der har noget udadvendt og kraftfuldt over sig og kan gå helt over i vrede.  De 2 “farver” har behov for hinanden……… supplerer hinanden, fremhæver hinanden – gør kort og godt livet rigere sammen.
Men farverne kan også blive for meget og næsten grimme, hvis de adskilles, som jeg forsøger at vise i værket: “Når noget bliver for meget, er det ikke længere for lidt”

Jeg har  skrevet digte inspireret af farverne, livet og  af værkerne.

Mit grønne sind
holder af de røde energier
for at kunne manifestere i verden
og blive fysisk synligt
Min røde udadvendthed
har brug for den grønne farves ro og væren
hjertevarme

Uadskillelige farver
favner hinanden
i gensidig tiltrækning

“Rød/grøn balance”

Jeg drømte mig fri
Jeg drømte mig derhen
hvor rødt og grønt mødes
forenes
røde træer og grønne fugle
sanselige rytmer og hengivelse
der hvor vi ser hinanden
gennem hjerternes øjne
og virkeligheden ånder
rød/grøn balance
hænder, læber og træernes blade
mødes

Hen over sommeren har jeg skabt en serie “skyer”, som hænger ned i fiskesnører. De er lavet af forskellige materialer som råuld (egnet til lammeskyer 😉 ) , glimtende stof, plastik m.m. . Hver sky har sin egen  historie med et tøjdyr eller lign. på ryggen – en isbjørnesky, en hestesky, en tordensky med en gangster, en fiskesky, en flagermusesky …. (selv flagermus bliver trætte af at flyve og finder hvile på en sky 😉 )  Ofte ser man skyer på himlen som ligner noget, så hvorfor ikke gå skridtet videre og lege lidt med udtrykket?

De er skabt i den varme sommer, hvor skyer næsten var savnede og rummer også en mere højtflyvende forklaring, som billeder på noget, der blev smidt op i luften ved en fejltagelse men egentlig hører hjemme på jorden.  En følelse af livet, der driver forbi. Skyer, som rummer noget fysisk men er blevet gjort luftige, immaterielle og drømmeagtige,  og så er der tilsat en god del humor 😉

Jeg skrev dette digt inspireret af tankerne om skyerne og mit eget liv:

Oppe i skyerne

hænger drømmene om det nye liv.

Jeg tøjrer mine favoritskyer

med fiskesnører

indtil den dag,

hvor jeg kan trække dem ned til jorden,

hvor de hører hjemme,

og får fysisk krop og nærvær

De tunge skyer – mareridtsskyerne

må gerne trække videre

så jeg kan trække vejret friere

og tro

tro

på de blide lammeskyer

som lægger sig kærligt og blidt

om skuldrene

giver liv og en rolig puls

som en fredsrytme

• Blomster vokser ud af bølgepap på mit værksted ofte med en kerne og stilk  fra en “rigtig” blomst – det vil sige en plastikblomst købt i Bazar Vest.  De begyndte allerede at udvikle sig i vinterens slutning i kulde og venten på forår – umulige at kategorisere og finde i autoriserede blomster-bøger. Godt nok samlede jeg vilde blomster som barn, fandt navne, pressede og satte i album. Men disse nye blomster er alternative………. smukke og feminine og alligevel besynderlige  i deres sammensathed af  bølgepap, feminine stoffer, bobleplast og andet. Samme motiv kan anvendes i mange forskellige betydninger og udtryk.

• “Lyttende blomst” kan ikke være i  andet end blålige nuancer. Et værk om at være åben og lytte til universets og verdens stilhed , høre græsset gro og inspirationen hviske.
• “Stjerneblomst” er bygget over en juletræsstjerne og strækker sig opad. Lavet  i erindring om en veninde, der døde alt for tidligt, og som kaldte sin kæreste “Stjerneblomst” men vist selv  i høj grad var en stjerneblomst. Og ser man sig omkring, så findes der mennesker som  stjerneblomster, der lyser og spreder glæde.

•  “Falden blomst”   – en begravelsesblomst?
• “Uforklarlig drøm” er netop gådefuld……….. Et hængende blomsterværk, hvis grene og blomster griber i alle retninger , grenene pakket ind en en slags bandager og indeni et uld-legeme….

                 Se flere blomster i galleriet : blomster under menuen: skulpturer

Fuglemotivet er spændende og giver mange muligheder for udtryk og fortællinger. For mange forbindes fugle umiddelbart  med noget positivt…… Men i min billedverden rummer fuglemotivet både det positive og det dæmoniske.  Ofte skildrer jeg mine fugle, så man bliver i tvivl.  Fugle kan være billede på sjælen og kan som  vingede  væsener   minde om engle. Men en fugl kan også  være  en ulykkesfugl, som i folkevisen Ravnen. I hverdagen ser vi småfuglene ved foderbrættet, men i den danske natur er der også muligheden for at se det dramatiske – en rovfugl på jagt. I naturen er det ikke en ond gerning, men ren overlevelse.            Som barn så jeg en vinterdag en høg dykke ned mod jorden og øjeblikket efter flyve bort med en solsort i kløerne. Det gjorde et  stærkt   indtryk på mig.    Denne erindring har inspireret  mig til billedforestillingen om en fugl, der kan flyve bort med “værdierne”,  det der gør livet værd at leve – glæde, kraft og energi…….  En ulykkesfugl, der slår ned og man  ikke længere er hel.  Men fuglen kan også vende tilbage med det tabte  og i virkeligheden være god.   Who knows?

I mine tidligere fugle-værker har jeg omformet lokkefugle.  Mens jeg i mine nyeste værker har opbygget fuglekroppe af blandede materialer som tøjdyr, bølgepap og  stof.  De ligner  ikke  nulevende fugle, men hører hjemme i fantasien.  ‘Fuglene er hænge-skulpturer. De  fortæller historier   om dobbelthed, spejling, køn, frihed, bundethed, fantasi, glæde, tyngde, lethed……

I værket herunder er fuglekroppen bl.a. lavet af knæbeskyttere og feminint stof.   Barndommen, der får vinger…..  og både rummer det pigede og drengede element. Sider der for mig til dels gik tabt,   og som jeg kan genfinde i arbejdet med det kunstneriske.

Mange af mine skulpturer handler om en  forvandlet verden…….Jeg er fascineret af forvandlingstemaet i mange folkeeventyr. I  eventyrerne opleves verden af hovedpersonen  som forvandlet (på det indre plan) og bliver  det ligeledes i eventyrets virkelighed. Det samme virkemiddel kan bruges indenfor det kunstneriske udtryk til at vise en anderledes  virkelighed, der fortæller historier på et billedplan.  Det er også beslægtet med nattens drømme, der ofte gennem billeder siger ting på en ny måde.

Mine værker fra den fortryllede skov, viser en skovvirkelighed, som vi kan møde i den indre verden………

I mine værker med tøjdyr forsøger jeg at forandre dem så meget, så de nok er genkendelige barne-ting, men også bliver tilført personlighed og  historie. En oplagt mulighed er at male dyrene i anderledes farver, ofte med symbolsk betydning. For tiden maler jeg  dyr  lysegrønne…….Grønne hunde, grønne tigre, ja sågar grønne nisser!  Væsnerne bliver sat ind i en situation og sat sammen med materialer ofte fra naturverdenen.  De handler tit om  ny begyndelse/udvikling , at rejse i tilværelsen  eller om væsner, der mødes –  ofte uventet……  De handler om det sårbare og søgende menneske, og om at være legende og levende…… og   om barndommens land…..

Værkerne opstår ud fra associationer i en slags legende proces, hvor ideerne ofte rummer både alvor og humor.

Jeg er opvokset på landet og har fra barnsben fået et forhold til naturen. Derfor har jeg mine øjne med mig, når  jeg går i naturen. Efter at jeg er begyndt at lave skulpturer, er jeg begyndt at finde mange materialer fra naturen, som kan bruges skulpturelt.  Nede i den lokale skov, hvor jeg bor, bliver træerne beskåret med en slags flunsemaskine, der efterlader flossede træstykker i skovbunden. Sådanne træstykker bruger jeg i mange af mine skulpturer, som brudstykker fra naturen og som billede på noget “flosset”. Jeg er naturelsker. Men må også erkende at jeg lever i en moderne virkelighed. Det giver interessen for at sætte naturmaterialer sammen med kulturskabte materialer…. For det er ikke muligt at forsvinde ind i naturvirkeligheden andet end på udflugter….  Den moderne verden er sammensat.

I min skulptur ” En sammensat natur” smelter de 2 verdener sammen i træet med den naturgroede rod med stammer lavet af rørisolering og kronen af glitrende stof. Et lille egern  (et tøjdyr) sidder uanfægtet i denne alternative verden ….. og er næsten naturligt…..

Roden stammer fra træet, som voksede i baggården, hvor mit værksted ligger. Det blev fældet, og umiddelbart var det trist. Men jeg så straks mulighederne i de opgravede rødder…..  og var lykkelig for nyt materiale at arbejde med. Mine første malerier fra min tid på Langelands Kunsthøjskole for over 20 år siden forestillede dramatiske rødder, som jeg fandt på stranden.  Spændende i dag at bruge materialet skulpturelt og bruge dem til at fortælle nye historier.

En dag stod jeg med oplevelsen af at være blevet smidt ud af mit gamle malerunivers – der skulle ske noget nyt! Jeg havde flyttet mig så meget som menneske, så det også måtte ændre min billedverden. Det var efterår men endnu rester tilbage af årets Skt- Hans bål. Jeg kiggede på asken og det forkullede træ, og materialet tiltalte mig som billede på livet. Jeg fik tanker om vejen gennem jord og aske – en vej der kan føre videre ud i en smukkere virkelighed, en vej nogen må gå…. en psykologisk proces.
Et materiale der for mig måtte afprøves…… røres op i plastikbinder….. Måske ikke smukt i sig selv , men sigende…..
Jeg har brugt materialet i en del af mine første eksperimenterende værker. Det viste sig i nogle værker ikke at være sort nok, så tanken om at knuse grillkul opstod. Strukturen og farven fascinerer mig.
”Dræb ikke budbringeren” er godt og grundigt smurt ind i dette blandede materiale – en lokkekrage, der i sig selv lignede en ulykkesfugl, men i min fortælling er budbringeren, som har en viden, som man gør klogt i at lytte til……